Der er så mange spørgsmål,
der kræver hvert sit svar,
men her er et, der kun er èt,
og så er sagen klar.
Når to og to er sammen,
og det er måneskær,
så spørger han, så svarer hun
så hør' man dette her:
Ska' vi sove eller hva', hva', ja
det er lige hvad vi ska',
der er ingen pi'r, der bli'r forsømt,
for den sætning er berømt:
Ska' vi sove eller hva', hva' , ja
det er lige hvad vi ska',
for vi synes nemlig alle, ja
det er dejligt med lidt – hva'.

Hvergang de bli'r forlovet,
de unge nye par,
og sætter bo højt på en kvist
som to små svalepar,
hun er hans lille pige,
og han hendes lille dreng,
så hører man igen den her,
når de er kommet i seng:
Ska' vi sove eller hva', hva', ja
det er lige hvad vi ska',
og så spø'r hun træt, ja meget træt,
men ikke altfor træt?
Ska' vi sove eller hva', hva', ja
det er lige hvad vi ska',
både sommer og vinter, nat og dag
er der chancer for lidt hva'.

Så fik de sølverbryllup,
med guld og diamant,
i gyngestol med skammel de
en dejlig hvile fandt.
De går i seng med høns'ne,
han er firs og hun halvfjerds,
så hører man alligevel,
skønt de synger på sidste vers
Ska' vi sove eller hva' , hva', ja
det er lige hvad vi ska',
selv om man er no'et så gammel og grå,
ved man nok hvad man skal svare på:
Ska' vi sove eller hva', hva', Ja
det er lige hvad vi ska',
både sommer og vinter, nat og dag
er det dejligt med lidt hva'.