Jeg har en lille have hist derhjemme hvor jeg bor,
et dejligt stykke jord - hvor næsten alting gror.
I denne lille have står en dejlig hængepil,
den passed' og den plejed' blev, af salige Emil.
Men jeg er så ked af, den hænger ned-af.
Så jeg har ønsket mig så tit, at den må gerne stritte lidt.
Jeg er så ked af, den hænger ned af,
for i min lille have, der sku' alting gerne stå.

Nu har den fået gødning, næsten alt hvad tænkes kan.
Hormoner mindst en spand - og kalk opløst i vand.
Og den har fåed' vitaminer, porter, øl med mer,
men stadigvæk - den keder mig hvergang jeg på den ser.
For jeg er så ked af, den hænger ned-af.
Så jeg har ønsket mig så tit, at den må gerne stritte lidt.
Jeg er så ked af, den hænger ned af,
for i min lille have, der sku' alting gerne stå.

Nu har den fået stivelse, men stadigvæk jeg ser,
at den hænger mer' og mer' - så jeg græder og jeg ber'.
Og at jeg går med længsler, lægger derpå ej jeg skjul.
Hver aften sidder jeg og sir' til min kanarie'fugl:
Ar jeg er så ked af, den hænger ned-af.
Så jeg har ønsket mig så tit, at den må gerne stritte lidt.
Jeg er så ked af, den hænger ned af,
for i min lille have, der sku' alting gerne stå.