Slentre ned af avenuen,
i sin hugo boss habit,
slå sig ned et sted i byen,
på cafe kredit
sidde der og samle minder,
som en anden parvenu,
i mens al borgerskabets kvinder,
de passerer revy.

Man sku egentli’ la’ vær’ men,
man gør det jo alligevel,
det er svært at være menneske,
jeg har prøvet det selv.

Og så kommer der en herre,
og slår sig ned,
ved bordet lige ved siden af,
kald det kærlighed,
og han letter lidt på hatten,
sir’ go’ dag min ven,
og før man ved af det,
er man gift og skilt igen.

Man sku egentli’ la’ vær’ men,
man gør det jo alligevel,
det er svært at være menneske,
jeg har prøvet det selv.

Mellemspil ( Guitar )

Der var en gang da jeg var håbefuld,
nu jeg bare fuld,
men verden er ung endnu,
og skinner som guld.

Man sku egentli’ la’ vær’ men,
man gør det jo alligevel,
det er svært at være menneske,
jeg har prøvet det selv