Peter West

Vera si´r jeg er så sød og rar,
men om som´ren holder hun mig kun for nar.
Hun skifter hele tiden kavaler
hver dag har hun en ny ofte fler´.
For jeg ved jeg kun er Veras vinterven
hver sommer er der fyldt med andre mænd
Men jeg ved, hun helt og kun er min
indtil bøgens knopper springer ud igen.

Vera er en pryd for vores by
hos drenge har hun fået mægtigt ry.
Hver sommer finder nye hendes, seng
men om vintren er jeg byens eneste dreng.
For jeg ved jeg kun er Veras vinterven
hver sommer er der fyldt med andre mænd
Men jeg ved, hun helt og kun er min
indtil bøgens knopper springer ud igen.

Men når det først er startet med at sne
så er der ikke mange mænd at se.
Så ved jeg Vera kommer til min gård,
og vi har det herligt sammen , til det bli´r vår.
For jeg ved jeg kun er Veras vinterven
hver sommer er der fyldt med andre mænd
Men jeg ved, hun helt og kun er min
indtil bøgens knopper springer ud igen.

For jeg ved jeg kun er Veras vinterven
hver sommer er der fyldt med andre mænd
Men jeg ved, hun helt og kun er min
indtil bøgens knopper springer ud igen.

Men jeg ved, hun helt og kun er min
ndtil bøgens knopper springer ud igen.