1.
Så kom den tid, vi længtes mod,
om bålets stille gløder,
og her i ilden for vor fod
vi svundne dage møder.
Som blinde fugleskarers hær
de drages hid af ildens skær
ved bålet, ja, ved bålet,
en sommernat ved bålet.

2.
Der kommer deres pilgrimstog
fra sindets dyb tilbage.
Der taler deres tavse sprog
om gamle glemte dage.
Om glæder, sorger, som vi fandt,
og som med dages skiften svandt.
ved bålet, ja, ved bålet,
en sommernat ved bålet.

3.
Vi ser i ildens trylleskær
alt det, som glemslen hyller.
Det svundne synes ganske nær
og os med vemod fylder.
Alt, hvad engang med fryd vi så,
vi ser for os i ilden stå
ved bålet, ja, ved bålet,
en sommernat ved bålet.

4.
Ja, lad da bålets gode ånd
os alle så betage.
Vi gi’r hinanden broderhånd
og går mod nye dage.
Og troskab evigt skal bestå
med glans af det, som fjernt vi så
ved bålet, ja, ved bålet,
en sommernat ved bålet.