Læs sangens tekst her
Pigen og Søndenvinden
Alf Prøysen | Bjarne Almdahl
Og pigen sa' e: Hør søndenvind,
Du må ikke være en drillepind
lad vær' at rør' min nye hat,
for jeg skal jo møde min elskede skat
i hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små så små
Og strømper så spindelvævstynde.
Og pigen gik i søndenvind,
så yndefuldt kysset af solens skin, -
gik op og ned ad vor allé,
så alle, som bo' de der, nu kunne se
en hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små så små
Og strømper så spindelvævstynde.
Og pigen kom med søndenvind
og mødte sin ven midt i solens skin.
- Og når man er til bal ved høst,
så trykker man ind til sit bankende bryst
en hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små så små
Og strømper så spindelvævstynde.
Ved morgengry i søndenvind
de dansede stadigvæk kind mod kind.
Et enkelt kys ... nej to ... nej tre ...
De håbede begge, at ingen fik se
en hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små så små
Og strømper så spindelvævstynde.
Og dansen gik i søndenvind
de dansede, dansede kind mod kind
hun var så sød og let på tå
så alle i dansen stod stille og så
en hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, så små så små
Og strømper så spindelvævstynde.
Og pigen sover trygt i ro
og drømmer de danser endnu - de to.
I stuen ligger spredt omkring -
På gulvet, i stolen de yndigste ting:
En hat med slør og blomster på
og kjole med vidde og ynde.
To hvide sko, - så små så små
og strømper så spindelvævstynde.