Læs sangens tekst her
Den evigglade kobbersmed
En kobbersmed han er et jern, når han sin kunst forstår
og kobberforhudet til glædens skagler slår!
Den hele gade, hvor jeg bor, er døv og stum derved,
men pokker være kedelig om osse man er smed!
La-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la-la, la-la-la, la-la-la-la-la-la-la.

På livets scene kan med slag jeg kasse-roller gi'e
og spille med muskler og lave seneri!
Du finder ej min lige, hvor du så vil rejse hen:
selv svenskens "kopparslagare" på dansk bli'er "tømmermænd".
La-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la-la, la-la-la, la-la-la-la-la-la-la.

Men når en yndig, lille glut til smedjen kigger hen,
så tørrer jeg panden og kigger straks igen.
Jeg sukker som en blæsebælg ved gluttens dolkeblik,
mit hjertes ambolt kan ej stå for den slags kobberstik!
La-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la-la, la-la-la, la-la-la-la-la-la-la.

Vil hun som jeg, så danser vi til kirken i galop,
men sætter kanskesens hun kobberminer op,
så ta'er jeg mig en dukkert kuns i hærdespanden ned,
og er igen, som immer før, den glade kobbersmed!
La-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la, la, la, la, la-la, la-a, la-la-la,
la-la-la, la-la-la, la-la-la-la-la-la-la.